


AGF vandt fredag aften femte 3F Superliga-sejr på stribe, da klubben tog på besøg hos OB og tog en 2-1-sejr med hjem.
Angriberen Patrick Mortensen glæder sig over, at klubben satte endnu en sejr på kontoen. Han mener dog ikke, at det var fortjent. Det siger han efter kampen til TV3Sport.
- Den smager fantastisk. Det er klart, at det måske ikke var helt fortjent. Jeg synes, vi havde nogle chancer, og jeg havde selv en stor en, men set ud fra spillet og de ting, så må vi sige, at OB var bedst i dag.
- Det er typisk et hold, der har lidt medvind, at de også vinder på dårlige dage. Det har vi ikke gjort i lang tid, og det er fandeme dejligt, siger han til TV3Sport.
AGF indtager nu tredjepladsen i Superligaen.


AGF
OB
3F Superliga


































