2022-06-30 09:26:43

Spids tager hjem til Middelfart: Ønskespiller

Malthe Boesen kan igen kalde sig Middelfart-spiller efter fem år væk fra klubben, og Middelfart-sportschefen kalder ham for en ønskespiller.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Middelfart er ved at gøre klar til den nye tilværelse i 3. division, og nu har klubben fået en rutineret spiller ind i folden, der har et godt kendskab til klubben. 

25-årige Malthe Boesen har nemlig skrevet under på en etårig kontrakt med Middelfart. 

Han vender tilbage til Middelfart efter fem år væk fra klubben. 

Angriberen har senest tørnet ud for Brabrand og har også en fortid i Odder, VSK Aarhus, Vejle Boldklub og AC Horsens.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -Spids tager hjem til Middelfart: Ønskespiller
Foto: Middelfart Boldklub

Sportschef Søren Godskesen jubler over tilgangen. 

- Malthe har været lidt af en ønskespiller for os denne sommer, og derfor er vi meget glade for at have landet en aftale med ham. Faktisk har vi prøvet til flere gange gennem de sidste par sæsoner, men timingen har først været rigtig for begge parter nu. 

- Vi har en forventning om at Malthe vender tilbage til Middelfart for at være med til at gøre en forskel, og for at byde ind med hans spidskompetencer. Malthe kender i forvejen flere af spillerne i truppen, og han vil helt sikkert falde godt ind i gruppen fra dag 1, siger sportschef Søren Godskesen til klubbens hjemmeside. 

Middelfart indleder sæsonen mod FA 2000 6. august.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce