





Det spillede slet ikke for Brøndby under Steve Cooper i sidste sæson.
Derfor blev waliseren fyret, hvorefter Thomas Nørgaard blev ansat.
Nørgaard fik en fantastisk start som Brøndby-træner, men nu har holdet tabt tre kampe i streg, efter at det endte med et 1-4-nederlag mod FC Midtjylland.
Efter kampen blev træneren spurgt ind til, om det sad i spillerne, at holdet risikerede at tabe for tredje gang i streg.
- Det håber jeg ikke. Det er ikke den følelse, som jeg har i dagligdagen, men jeg har været ude at sige et par gange, at der jo findes spøgelser, der nogle gange sniger sig ind, når vi får lidt modgang.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er jo min og vores opgave i fællesskab, at de kommer frem så sjældent som muligt.
- Vi tog herover med en plan, som jeg troede, at vi kunne løse bedre, end vi gjorde.
- Holdet havde trænet godt inden kampen, men de første 25 minutter var så dårlige, at vi aldrig helt kom tæt på, siger træneren.
Efterfølgende blev Nørgaard spurgt ind til, om han kan mærke på sin trup, at Brøndby havde en svær sidste sæson.
- Jeg tænker, at det er spøgelser og oplevelser fra tidligere tider, der kan sidde i folk.
- Det er ikke kun for os, men også dem, der kommer og støtter eller ser kampen hjemmefra. Vi italesætter det, men vi dyrker det ikke.
- Efter kampen sagde jeg til spillerne, at de skulle kigge ned i hjørnet og kigge på fansene. De er det batteri, som man kan ønske at have, og på en dag, hvor vi ikke er i nærheden af at give dem, hvad de fortjener, så står de der stadig.
- Vi skal passe på med at gøre spøgelserne større, end hvad de er, men selvfølgelig sidder der noget, når man har tabt mange fodboldkampe.
- Nu har vi tabt tre i træk, og det sker for fodboldhold. Da jeg startede her, sagde jeg, der ville komme gode perioder, hvor folk ville tale os op til at være bedre, end hvad vi er.
- Men jeg sagde også, at der ville komme perioder, hvor vi kunne tabe, og så kunne folk tale om, at vi er dårligere, end vi er.
- Vi ligger et sted midtimellem, og vi arbejder på at blive bedre, siger Nørgaard.
Efter otte runder er Brøndby på femtepladsen med 13 point. Der er otte point op til FCK, som Brøndby møder på søndag.

Kan FCK spille i Brøndby?
Hattrick | Afsnit 19Ingen finalister må have hjemmebane i pokalfinalen, men kan FCK så spille i Brøndby, eller skal opgøret til Jylland? Du får alt det nyeste i dagens afsnit af Hattrick.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga

























