




Det krævede hiv og sving, da Sporting lørdag aften spillede sig videre i den portugisiske pokalturnering.
Danske Morten Hjulmand var med fra start, da Sporting gæstede Ferreira fra den næstbedste række.
Sporting var naturligvis storfavoritter, men Ferreira bed fra sig.
Hjemmeholdet kom to gange foran og tvang opgøret ud i 120 minutter efter 2-2 i ordinær spilletid.
I den forlængede spilletid fik Sporting en hjælpende fod, da hjemmeholdets Tiago Ferreira gled et fladt indlæg i eget net til slutresultatet 3-2.
Med sejren er Sporting videre til ottendedelsfinalerne i den portugisiske pokalturnering.
Sportings næste opgave er onsdag aften hjemme mod Marseille i Champions League.



P.Ferreira
Sporting CP
Pokal































