I 2014 skiftede hollandske Michel Vorm Swansea ud med Tottenham, men opholdet i London-klubben har mest af alt budt på en tilværelse som reserve for klubbens førstemålmand Hugo Lloris.
Således er det blot blevet til 47 kampe over de seneste fem år for den nu 35-årige målmand.
Det skal dog ikke blive til flere kampe i Spurs, for klubben oplyser fredag på sin Twitter-profil, at Michel Vorm ikke får sin kontrakt forlænget.
Vorm har tidligere spillet i Swansea og de hollandske klubber Utrecht og Den Bosch.
I Tottenham-truppen er der nu to målmænd - Hugo Lloris og Paulo Gazzaniga.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar