



Tottenham er færdige i Champions League efter 2-1-nederlaget i Monaco tirsdag, og manager Mauricio Pochettino håber på forstærkninger af holdet, hvis de skal være med på allerhøjeste niveau.
- Det var en virkelig god udfordring for os i forhold til at vise vores sande niveau. Efter to og et halvt år har vi lukket afstanden til topklubberne. Men for at være konkurrencedygtig i Champions League og Premier League skal vi vise mere. Og måske tilføje noget mere kvalitet, siger Pochettino ifølge Sky Sports.
Pochettino forsøger at se på den lyse side og fordelene ved eventuel deltagelse i Europa League.
- Jeg tror, det er bedre for os at være i Europa League. Det bliver godt for klubben. Vi er i en proces og en periode, hvor vi skal forbedre os.
- At spille om lørdagen og derefter tirsdag eller onsdag er ligesom at spille Premier League uden pauser. Vi kæmper med at være med i alle kampe. Måske har vi det dårligt nu og er skuffede, men i morgen er en ny dag. Vi skal være optimistiske. Vi har en ny stor kamp lørdag.
Tottenham gæster lørdag Chelsea i Premier League.


Tottenham
Champions League
































