International -Srna vil hellere vinde med Shakhtar end Barca
2017-05-01 16:28:01
Foto: Getty Images

Srna vil hellere vinde med Shakhtar end Barca

Darijo Srna var i vinter et varmt emne i Barcelona, men han ville hellere vinde den ukrainske liga med Shakhtar Donetsk, og derfor satte han mandag sin signatur på en ny kontrakt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I december var FC Barcelona på jagt efter den kroatiske højreback Darijo Srna - men mandag satte han en endegyldig stopper for spekulationerne om et skifte til den spanske storklub.

Srna skrev nemlig under på en ny kontrakt i Shakhtar Donetsk - og han er meget afklaret med, at han dermed har takket nej til Barcelona.

- I kender sikkert til historien om Barcelona, men mit hjerte er her. Jeg er glad i Shakhtar. Efter 14 år i klubben er man ikke bare en del af klubben - man er en del af en familie, siger Srna ifølge goal.com.

- Jeg fortalte præsidenten (i Shakhtar, red.), at jeg ville være gladere for at vinde den ukrainske liga med Shakhtar end jeg ville være for at vinde Champions League med Barcelona, siger Srna.

Darijo Srna har spillet 524 kampe for Shakhtar siden 2003, og han når altså op på yderligere en stak optrædender. Den nye kontrakt løber frem til sommeren 2018.

Annonce
Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce