



Union St. Gilloise var oppe i det røde felt, da belgierne torsdag blev slået ud af Europa League.
I de sidste sekunder af opgøret blev belgiernes Kevin Rodriguez slået i jorden efter en luftduel med Ajax-målmand Remko Pasveer.
Situationen førte til en blodtud og en brækket næse, men dommeren afviste at dømme straffespark.
Efter kampen var Union St. Gilloise-angriber Promise David langt fra tilfreds.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi så det alle, det var praktisk talt et angreb. Når målmanden næsten slår en spiller i ansigtet, og han ender med en blodig næse, skulle man tro, at dommerne i det mindste ville se på billederne. Men det var ikke tilfældet.
- Vi føler os snydt. Men sådan er fodbold også. Vi gav alt, og vi er stolte af, hvad vi har opnået i denne turnering, udtalte Promise David til HLN.
Union St. Gilloise vandt kampen 2-1, men samlet fik Ajax videre med en 3-2-sejr.

Ajax
Union St.Gilloise
Jupiler Pro League































