2022-08-03 18:25:01

Ståle: Damsgaard kan score overraskende PL-mål

Ståle Solbakken mener, at Mikkel Damsgaard kommer til at score nogle overraskende mål i Premier League, hvis skiftet til Brentford går igennem. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mikkel Damsgaard lader til at være tæt på et skifte til Brentford fra Sampdoria, og skulle det ske, mener den norske landstræner, Ståle Solbakken, at det kan betyde specielle mål i Premier League. 

Det fortæller han i et interview med Viaplay, hvor han også fortæller, at det måske kommer til at kræve lidt ekstra fysik for danskeren. 

- Hvis Brentford køber Damsgaard, så kommer han til at score nogle overraskende mål for Brentford, siger Ståle til Viaplay og fortsætter. 

- Han er sådan en spiller, der ser lidt klejn ud og ikke rigtigt har fysikken til engelsk fodbold. 

- Men hvis Brentford kan hjælpe, og han får styr på sin fysik - han har haft mange skader i år - så kommer han til at score nogle mål, som folk kommer til at spærre øjnene op for i Premier League. 

Tidligere onsdag erfarede Sky Sports, at Sampdoria skulle have accepteret Brentfords bud på den danske offensivprofil. 

23 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0