International -Ståle: Delaney styrer det selv
2016-08-04 08:16:01
Foto: Getty Images

Ståle: Delaney styrer det selv

Ståle Solbakken og Thomas Delaney er enige om en salgspris, og anføreren styrer selv om han skifter eller ej denne sommer, fastslår FC København-manageren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Thomas Delaney er fortsat i FC København med en lille måned tilbage af transfervinduet, og trods udsigterne til et europæisk gruppespil i efteråret vil manager Ståle Solbakken ikke gøre noget ekstra for at holde på kaptajnen.

Delaney kan smutte, hvis han vil.

- Han bestemmer det. Den deal er lavet for længe siden. Mundtligt eller skriftligt er lige meget. Vi har givet hånd på det, og han styrer det, siger Solbakken, der heller ikke kan hæve prisen på midtbaneprofilen:

- Vi er enige om en pris. Alt er klaret.

Det europæiske gruppespil og eventuelt lukrative Champions League-eventyr får ingen betydning for resten af FCK’s transfervinude.

- Nej, vi har dem, vi skal have. Det kan endda være, vi mister Delaney, men hvis det sker, køber vi heller ikke nogen ny spiller, siger manageren.

Delaney har et år tilbage af sin kontrakt med FCK, så han smutter transferfrit, hvis han vælger at blive sæsonen ud. Medmindre altså, at parterne bliver enige om en ny kontrakt.

mikael@bold.dk

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce