Det må være svært for Ståle Solbakken ikke at være ekstremt glad, efter Norge lige har smadret Armenien 9-0 i en træningskamp.
Det var et hårdt spillende Armenien-hold, der var troppet op til kamp. De forsøgte flere gange at gå hårdt til især Erling Haaland, og det resulterede i et tidligt rødt kort til gæsterne.
Ståle Solbakken var meget imponeret over Dortmund-angriberens spil og viljestyrke efter de mange hårde tacklinger.
- Det som Haaland render og laver, er aldrig set på norsk jord, siger Ståle Solbakken og fortsætter:
- Vi har et monster af en angriber i første halvleg. Det var helt enormt at se på. Han tog voldsomme skridt tilbage mod topform. Der er ingen, der kan følge med hans eksplosive løb, som han tog to-tre gange i første halvleg, siger Ståle Solbakken til norske TV2.
Grundet de mange hårde tacklinger tog Ståle Solbakken ingen chancer med Erling Haaland, og derfor blev han også skiftet ud i pausen.
- Det har været en hård omgang for Erling. Der var meget blod på hans ankler, da han kom ind i omklædningsrummet, så vi valgte at hvile ham, siger Ståle Solbakkens assistenttræner, Kent Bergersen, til norske TV2.
Joshua King imponerede også i venskabskampen. Watford-spilleren scorede sig et hattrick.


Armenien
Norge
Venskabskampe (k)


































