Ståle Solbakken kalder det fuldt fortjent, at Brian Riemer nu får chancen som cheftræner i en klub af Anderlechts kaliber.
Ståle Solbakken og Brian Riemer kender hinanden aldeles godt, for Brian Riemer var assistenttræner under nordmanden i FC København.
Til bold.dk fortæller Ståle Solbakken, at det er et fuldt fortjent skifte af Brian Riemer.
- Brian har fortjent det. Han har god erfaring fra Premier League og Championship, og han er blevet godt oplært i FC København.
- Nu vil han gerne prøve sig af som cheftræner, og der vil jeg bare ønske ham held og lykke.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en stor klub, og en fin udfordring, for de er i gang med at bygge noget nyt op i Anderlecht, skriver Ståle Solbakken i en besked til bold.dk.
Ståle Solbakken har ikke kun rosende ord om Brian Riemer. Anderlechts danske fodbolddirektør, Jesper Fredberg, får også rosende ord med på vejen.
- Den danske sportsdirektør er også perfekt. Han har gjort det fantastisk i Viborg, og han har også andre spændende udfordringer bag sig, fortæller Ståle Solbakken til bold.dk.
Brian Riemer havde 89 kampe som assistenttræner for FC København under Ståle Solbakken.