Ståle Solbakken har tirsdag udtaget sin trup til Norges kommende landskampe.
Andreas Schjelderup var ikke blandt den tidligere FC København-træners udvalgte, og i forbindelse med præsentationen forklarede Ståle Solbakken, hvorfor han ikke havde den tidligere FC Nordsjælland-profil med i sine overvejelser.
- Schjelderup har spillet et minut og 30 sekunder for Benfica. Vi var nede og besøge Aursnes og Andreas i Benfica. Jeg snakkede længe med træneren og var der et par dage.
- Han skal nok komme til at få landskampe - det er jeg ret sikker på, men han er et stykke fra nu, og når jeg ikke udtager ham, er det Leif Gunnar Smerud (U21-landstræner, red.), der har næste mulighed.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg tænker, at han bedre kan svare på, hvorfor han ikke har taget ham med, men U19-landsholdet har en meget vigtig kvalifikationskamp, hvor han kan gøre sig gældende denne gang, siger Solbakken på pressemødet.
18-årige Schjelderup debuterede søndag for Benfica, da han kom på banen og spillede halvandet minut i ligakampen mod Maritimo.
Norge skal i slutningen af marts møde Spanien og Georgien i EM-kvalifikationen.
Nationens U19-landshold møder henholdsvis Frankrig og Nordirland i kvalifikationen til U19-EM.