Europa League -Ståle: Skulle have givet Håland hele pakken
2019-09-18 17:23:59
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Ståle: Skulle have givet Håland hele pakken

Set i bakspejlet skulle FC København være gået all in på at få stortalentet Erling Håland, der prøvetrænede i klubben i 2017, siger Ståle Solbakken med et smil.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

19-årige Erling Håland løb tirsdag med alle overskrifter, da han scorede hattrick i første halvleg af sin Champions League-debut.

Den norske frontløber var i 2017 på prøvetræning i FC København, men endte kort efter med at skifte til Molde.

Det skyldes ifølge FCK-manager Ståle Solbakken i høj grad den daværende Molde-træner Ole Gunnar Solskjær, der i dag står i spidsen for Manchester United.

- Som jeg husker det, var han på en uges besøg, da han var 16 år, men der var han jo på en rundrejse for at vise sig frem, siger Ståle Solbakken og fortsætter:

- Vi gjorde en evaluering efter det, og så var der sikkert nogle andre klubber, der lå lidt længere fremme end os. Jeg tror, Ole Gunnar Solskjær var hans store idol, så det lå vel i kortene, at han skulle havne i Molde.

- Han var i udviklingsafdelingen, hvor der er mange spillere i løbet af et år, men set i bakspejlet skulle vi have givet ham hele pakken, siger FCK-manageren med et smil.

Ståle Solbakken kender ikke så meget til Håland, men er glad på norsk fodbolds vegne.

- Jeg har set ham en lille smule, fordi han er lige så gammel som min søn. Men han har haft en eksplosiv fremgang, så det er godt for norsk fodbold, siger Ståle Solbakken.

Erling Håland spillede i Molde frem til januar 2019, hvor han skiftede til RB Salzburg.

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce