- Da jeg tiltrådte i FCK for små to år siden, mødte jeg ind til en kæmpe rodebutik.
Sådan skrev Christian Engell tirsdag i et Facebook-opslag, som han lavede kort efter, at han blev fyret som mentaltræner i FCK.
Engell blev ansat hos løverne kort tid efter Ståle Solbakkens afskedigelse, og mentaltræneren beretter altså, at klubbens tilstand på det tidspunkt var på et absolut lavpunkt.
- Faciliteterne var elendige. Store dele af truppen udhungret. Relationerne mellem A-holdet og talentafdelingen stort set ikke eksisterende. Selvforståelsen enorm. Men fundamentet revnet, hullet og itu, skriver han blandt andet.
I kølvandet på Engells beretninger har Ekstra Bladet talt med Ståle Solbakken.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den norske landstræner har ikke meget at sige til kritikken, men han hæfter sig ved, at Christian Engell og William Kvist, der er bestyrelsesmedlem i Parken Sport og Entertainment, var som pot og pande.
- Jeg ved ikke, hvad han har lavet i FCK. Jeg ved bare, at William Kvist brugte ham meget. De to var pot og pande, siger Solbakken til avisen.
Christian Engell blev tirsdag fyret i FCK, da klubbens nye cheftræner Jacob Neestrup ønsker at sætte sin egen stab.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga




























