Nations League B -Ståle svarer på kritik: Nogle har ondt i røven
Foto: Fredrik Varfjell/NTB/Ritzau Scanpix
2022-09-27 06:32:19
Foto: Fredrik Varfjell/NTB/Ritzau Scanpix

Ståle svarer på kritik: Nogle har ondt i røven

Ståle Solbakken svarer på kritik fra Kjetil Rekdal og siger på et generelt plan, at nogle har ondt i røven, når andre gør det godt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. B - 6. runde

FT

NO

0 - 2

SER

Da Norge i weekenden tabte til Slovenien, var det med klubløse Ørjan Nyland på mål.

Beslutningen om at bruge Nyland i stedet for Rosenborg-keeperen André Hansen eller den tidligere Superliga-profil Sten Grytebust har mødt en del kritik fra forskellige eksperter.

Blandt andet langer den nuværende Rosenborg-træner, Kjetil Rekdal, der arbejder som tv-ekspert omkring landsholdet i Norge, ud efter valget.

Den kritik tager landstræner Ståle Solbakken dog helt med ro.

- Jeg tænker, at jeg skelner mellem to typer kollegaer. Dette har ikke noget med Rekdal at gøre, men jeg skelner mellem to typer. Der er dem, der analyserer med et køligt hoved og under andre ting, Dem, der kan glæde sig over, at andre gør det godt.

- Og så har du typen, som sover dårligt om natten, hvis andre gør det godt eller er i en god position, som vedkommende kan få succes i, siger Ståle Solbakken til TV2 Norge.

Landstræneren afviser, at det er direkte henvendt til Rekdal.

- Nej, jeg svarer på et generelt grundlag. Nogle gange sidder man her og refererer til noget, som nogen har sagt eller skrevet. Så er det sådan, at jeg i hvert fald selv prøver at tænke over, hvilken slags medarbejder og arbejde der ligger bag.

- Så er det vældigt let at skelne mellem dem, som har en åbenhjertig og ærlig mening , i forhold til at man vil sine kollegaer i branchen det bedste. Og så har man dem, som har ondt i røven, som vi siger i Danmark, hvis andre gør det godt, siger Ståle Solbakken.

Norge spiller tirsdag aften mod Serbien i sidste runde af Nations League.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. B - 6. runde

FT

NO

0 - 2

SER

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce