2026-04-23 10:21:46

Ståle anbefalede sønnike til FCK

Ståle Solbakken tog i sommer kontakt til FC København og foreslog et køb af sønnike, lyder det i en ny bog om norsk landsholdsfodbold. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 28. runde

I dag d. 23. apr 18:00

FCN

vs

AGF

Markus Solbakken endte som bekendt med at skifte til AGF, men bag kulisserne var flere andre andre muligheder i spil. 

Det var således først på Deadline Day, at den 25-årige nordmand droppede sine planer om et skifte til Rio Ave og satte kursen mod Smilets by.

Forinden havde farmand dog grebet knoglen og ringet til sin tidligere arbejdsgiver for at sælge idéen om sønnike.

Det fremgår af bogen Oppstandelsen, der omhandler Ståle Solbakken og succesen på det norske landshold.

Ifølge Nettavisen beskrives det i bogen, at den tidligere FCK-chef var klar over det akutte midtbaneproblem i hovedstadsklubben.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Ståle anbefalede sønnike til FCK
Foto: Lise Aserud/Reuters/Ritzau Scanpix

- Landstræneren vidste, at hans tidligere klub FC København havde brug for forstærkninger på midtbanen og tog derfor kontakt til cheftræner Jacob Neestrup og sportsdirektør Sune Smith-Nielsen.

- Sønnen Markus ville være et billigt køb, forklarede han, og han var helt sikkert god nok til at være en breddespiller i FCK’s tætte kampprogram, lyder det således i den nye bog.

Desuden fremgår det også i Oppstandelsen, at Ståle Solbakken spillede en rolle i Markus Solbakkens skifte til AGF.

Ifølge Nettavisen har Ståle Solbakken selv været en stor bidragsyder til den nye landsholdsbog, der er skrevet af Alfred Fidjestøl.

FC København hentede som bekendt Mads Emil Madsen i netop AGF, hvilket banede vej for Markus Solbakken.

Den 25-årige midtbanespiller har indtil videre spillet 14 kampe for titelkandidaterne med to mål til følge.

Podcast Cover

Eriksen vil til EM 2028

Hattrick | Afsnit 67

Christian Eriksen fortsætter på landsholdet – og har nu også sat et konkret mål for fremtiden. 

Læs mere
-14:15

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 28. runde

I dag d. 23. apr 18:00

FCN

vs

AGF

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce