Tirsdag d. 7. august skiftede bold.dk servere. Fra at have kørt på et fysisk setup fløj bold.dk op i skyen, noget der skal være med til at fremtidssikre udviklingen og driften af sitet.
Men skiftet har affødt en lang stribe af problemer, noget som desværre er gået ud over vores mange faste brugere. Det er vi kede af, og vi arbejder i døgndrift for at afhjælpe problemerne.
Indtil problemerne er løst, vil vi dagligt informere om hvor vi står, og hvad vi arbejder på.
Problemer pt:
Login og oprettelse af nye brugere virker ikke
Der er ingen holdopstillinger på kampsiderne og i livescore
Der er ingen topnyheder i apps. Dog er topnyhederne at finde i nyhedslisten
Der udsendes ikke fanmails
Brugere på iPad bliver videresendt til mobilsitet, og kan ikke tilgå desktopversionen.
Onsdag onsdag havde vi et større nedbrud hvilket desværre betød, at sitet i to timer var ganske ustabilt og mange brugere oplevede, at de havnede på fejlsider.
Herudover har vi af flere omgange oplevet problemer i spidsbelastningsperioder, noget der har vores højeste prioritet at løse.
Støder du på andre problemer end ovenstående, så giv os meget gerne et praj på it@bold.dk.
Endnu en gang beklager vi de gener, vores serverskifte har givet!





























