Tirsdag d. 7. august skiftede bold.dk servere. Fra at have kørt på et fysisk setup fløj bold.dk op i skyen, noget der skal være med til at fremtidssikre udviklingen og driften af sitet.
Men skiftet har affødt en lang stribe af problemer, noget som desværre er gået ud over vores mange faste brugere. Det er vi kede af, og vi arbejder i døgndrift for at afhjælpe problemerne.
Indtil problemerne er løst, vil vi dagligt informere om hvor vi står, og hvad vi arbejder på.
Problemer pt:
Login og oprettelse af nye brugere virker ikke
Der er ingen holdopstillinger på kampsiderne og i livescore
Der udsendes ikke fanmails
Seneste problemer løst:
Brugere på iPad kan nu tilgå desktop-versionen
Der er nu igen topnyheder i apps
Tabeller er opdateret
Lørdag eftermiddag var der store problemer med bold.dks livescore. Flere scoringer kom ikke korrekt ind, og det gav forkerte resultater i systemet. Fejlene var rettet 23:30 lørdag aften, men tabellerne har i nogle tilfælde ikke været korrekt opdateret. Det er dog også løst nu.
Herudover har vi af flere omgange oplevet problemer i spidsbelastningsperioder, noget der har vores højeste prioritet at løse.
Støder du på andre problemer end ovenstående, så giv os meget gerne et praj på it@bold.dk.
Endnu en gang beklager vi de gener, vores serverskifte har givet!





























