Pione Sisto har de seneste dage talt ud om en svær tid i på landsholdet og i Celta Vigo i et langt interview over tre afsnit i Politiken.
Celta Vigo-spilleren beretter blandt andre om en krise under VM i 2018 og presset udefra fra medier og fans.
Det ærgrer FC Midtjylland-direktør Claus Steinlein at se klubbens tidligere profil have været igennem en hård tid.
- Det er rigtig træls, når sådan noget sker. Pione er en super fyr og en super spiller, og han er en af de allerbedste, vi har haft i FCM, da han kunne noget helt unikt, siger Steinlein til bold.dk.
- Det hele så rosenrødt ud for ham og kørte på skinner, men desværre har det set ud til, at han lidt har ramt en mur. Jeg ved dog, at Pione er stærk nok til at komme over den mur; det har jeg set før, når han har været udfordret.
- Så det håber og tror jeg på, vil ske, for det er allerbedst, når vi ser de unge mennesker stortrives, og det er uanset, om de kommer fra FCM eller andre danske klubber.
- Vi vil se de unge mennesker og spillere have succes, og det er aldrig sjovt at se dem, hvis de ikke har det godt og ikke får udnyttet deres potentiale.
En drøm at se ham i FCM
Skulle Sisto få lyst til at vende retur til dansk fodbold og trygge rammer og på den måde få gang i karrieren igen, lægger Steinlein ikke skjul på, at det vil glæde ham enormt at se landsholdsspilleren tilbage hos Superligaens tophold.
- Det vil være en kæmpe drøm at kunne præsentere Pione på MCH Arena og have ham på vores hold.
- Han er en Tjørring-dreng, og at få ham tilbage ville selvfølgelig være stort, men det kræver nok lidt ekstra i forhold til økonomi, og det kræver selvfølgelig også, at Pione er med på det, siger Steinlein, som godt ved, at det formentlig ikke er realistisk at få Sisto hjem her og nu:
- Man vil altid gerne have en klassespiller som ham, så det er økonomien og Pione selv, som vil afgøre det.
- Vi ved, at vi kan få kickstartet hans karriere igen, men mens det kunne være kæmpestort, er det nok også lidt urealistisk. Vi solgte ham for forholdsvis mange penge, så det ville blive dyrt.
Vil nødigt se Sisto hos FCK
Skulle det ske, at Pione Sisto åbner op for at vende retur til dansk fodbold, forventer Steinlein ikke at kunne hente ham til FCM uden kamp.
FCK har flere gange de seneste år hentet tidligere Superliga-profiler til klubben fra udlandet, og vil Sisto hjem, forventer Steinlein kamp fra Hovedstaden.
- De er jo dobbelt op på økonomi, og det er altid det, vi kæmper mod; vi slås som regel altid med FCK om spillerne.
- Vi må håbe, at det, at han er født i Tjørring, bliver afgørende, hvis det skulle ske, at han vil hjem til Danmark, siger Steinlein, som nødt vil se Sisto i FCK:
- Det gør da ondt bare at se en af vores tidligere akademispillere som Viktor Fischer at løbe rundt derovre, og det vil selvfølgelig være forfærdeligt også at se Pione derovre.
25-årige Sistos kontrakt med Celta Vigo løber til sommeren 2021.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


FC Midtjylland
Celta Vigo
3F Superliga


































