Danmark -Steinlein om Pusic-salg: Økonomisk god aftale
2017-08-26 11:23:50
Foto: Getty Images

Steinlein om Pusic-salg: Økonomisk god aftale

Claus Steinlein fortæller at FC Midtjylland har fået en økonomisk god aftale med salget af Martin Pusic, der kun havde fire måneder tilbage af sin kontrakt på Heden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Midtjylland har solgt den østrigske angriber Martin Pusic til FC København. Skiftet var det rette for 29-årige Pusic, mener FCM's administrerende direktør Claus Steinlein, der takker ham for indsatsen i FCM-trøjen.

- Martin Pusic har været en god spiller for FC Midtjylland. Han har været med til at vinde det danske mesterskab, og han var en god spiller for os i sæsonen 15/16, hvor han var vores spidsangriber, efter Duncan tog til AGF, siger han til fcm.dk.

- Vi har sat pris på det, som Martin Pusic har bidraget med i FC Midtjylland, men tiden er moden til, at Pusic skal videre, og det er godt for ham, at han nu skifter klub.

Pusic havde blot fire måneder tilbage af sin kontrakt på Heden og var i foråret lejet ud til Sparta Rotterdam. FCM er blevet kompenseret godt økonomisk, tilføjer Steinlein.

- Vi har fået en økonomisk god aftale med salget af Martin Pusic, der kun havde fire måneder tilbage af sin kontrakt med FC Midtjylland. Og når man tænker på, at vi har Onuachu og Sørloth i truppen, så giver salget godt mening. Vi ønsker Pusic held og lykke fremover lige bortset fra, når vi møder FC København.

Martin Pusic nåede at spille i alt 72 kampe for FC Midtjylland. Det kastede 25 scoringer af sig.

Annonce
Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce