Bo Henriksen er færdig i FC Midtjylland, hvor arbejdet med at finde hans afløser er gået i gang.
Svend Graversen fortalte på pressemødet torsdag, at der både kigges i ind- og udland, og herhjemme tæller FCM i hvert fald mange gode trænere.
Det fortæller Claus Steinlein, da bold.dk spurgte direktøren, om Thomas Thomasberg fra Randers, der har fortid i FCM, er i spil.
- Der er masser. Der er rigtig mange gode danske træneremner, og Thomasberg er en af dem. Han har gjort det fremragende ude i Randers.
- Der er rigtig mange træneremner på listen fra Danmark, men vi har ikke kigget specifikt ind i det, siger Steinlein.
Artiklen fortsætter efter billedet

47-årige Thomasberg har stået i spidsen for Randers siden 2018 og har flere gange ført kronjyderne i top seks, vundet pokalturneringen og spillet Conference League-gruppespil.
Steinlein fortæller videre, at FCM ikke har påbegyndt arbejdet med at finde en afløser endnu af ren og skær respekt for Bo Henriksen.
På pressemødet blev FCM-bosserne også spurgt til David Nielsen, der går ledig efter at have forladt AGF tidligere på sommeren.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
Randers FC
3F Superliga
































