Superettan -Stevie Grieve er ny Helsingborg-træner
2025-11-30 18:17:04
Foto: Helsingborg IF

Stevie Grieve er ny Helsingborg-træner

Helsingborg IF oplyser, at 38-årige Stevie Grieve er ny cheftræner i klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Helsingborg IF har fundet afløseren for Klebér Saarenpää, der stoppede som cheftræner i klubben i starten af november.

Superettan-klubben oplyser, at 38-årige Stevie Grieve er ny cheftræner i klubben.

Han er hentet i finske SJK.

- Jeg er meget glad og spændt. Allerede ved første møde blev jeg imponeret over det projekt, der blev præsenteret, samt over klubbens og dens repræsentanters professionalisme. 

- Jeg ser stort potentiale i truppen og ser frem til at begynde at arbejde sammen med dem alle, siger Stevie Grieve til klubbens hjemmeside.

Helsingborg meddeler samtidig, at resten af Grieves trænerstab vil blive præsenteret i de kommende uger.

Helsingborg IF endte på syvendepladsen i denne sæson og skal derfor igen spille i Superettan i den kommende sæson. 

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce