2022-10-19 11:00:02

Største kamp i klubbens historie mod FCM: Håbede på FCK

FA 2000 skal duellere mod FC Midtjylland i onsdagens pokalopgør. Sportschef Mads Agner Veng siger til bold.dk, at det er klubbens største kamp, men holdet ville gerne have trukket FCK. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 29. runde

FT

FA2

2 - 0

VAN

33'
1 0
Hamid Husni Khalidan
Mål
57'
2 0
Sami Jalal Karchoud
Mål

Frederiksberg Stadion danner rammen for onsdagens pokalopgør mellem FA 2000 fra 3. division og FC Midtjylland fra 3F Superligaen i pokalens tredje runde. 

Pokalkampen er den største i Frederiksberg-klubbens historie, vurderer sportschef Mads Agner Veng. 

Han siger til bold.dk, at det bliver kæmpestort at møde FC Midtjylland. 

FA 2000 er dog placeret 550 meter fra FC Københavns træningsanlæg, og derfor håbede klubben på et brag mod FCK. 

- Der er ikke nogen tvivl om, at det er en kæmpe kamp for FA 2000. Jeg tror, at jeg vil kalde det den største kamp i klubbens historie. Da vi er en Frederiksberg-klub, havde vi håbet på at trække FC København. 

- Det kunne have været et sjovt opgør, men at de forsvarende pokalmestre kommer til, er også en kæmpe kamp. FC Midtjylland har vist sig værende førende på mange fronter, og nu skal de møde os fra 3. division. Det bliver en stor oplevelse for klubben, spillere, ledere og medlemmer, siger Mads Agner Veng til bold.dk. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Pokalen -Største kamp i klubbens historie mod FCM: Håbede på FCK
Foto: FA 2000

Opgøret mod FC Midtjylland bliver dog ekstra specielt for en af FA 2000’s spillere. 

- Det er sandsynligvis nok en af de største kampe, som spillerne kommer til at spille eller har spillet på nuværende tidspunkt. Anders Kaiser på vores hold har spillet på FC Midtjyllands akademi, indtil han var 19 år, og det er også en sjov oplevelse for ham at møde dem igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Går efter overraskelsen
Veng vurderer, at der vil komme mellem 1000 til 1500 tilskuere til opgøret, og de mange tilskuere kræver en større planlægning. 

Kampen betyder meget for den tidligere 2. divisionsklub, der håber, at opgøret kan blive et trækplaster for klubbens medlemmer. 

- Der er det rent sportslige, og der går vi ind for at levere overraskelsen. Det skal vi altid gøre i forhold til at kunne drille dem. Vi ved også, at de har et tæt program og har FCK et par dage efter, så de ønsker nok at sparre nogle spillere og gøre rent bord. 

- For klubben rent brandingmæssigt vil vi gøre rigtig meget for, at der bliver lagt mærke til os. Vi vil gerne gøre fortællingen så god som muligt, men også at vores medlemmer får en større lyst til at se vores første-senior. Der mener vi, at sådan en kamp mod FCM kan være med til at aktivere den gode oplevelse ved at se førsteholdet, siger Mads Agner Veng til bold.dk. 

bold.dk kommer til at være til stede på Frederiksberg Stadion til opgøret, og du kan læse meget mere om kampen efter slutfløjt. Der er kampstart klokken 17.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 29. runde

FT

FA2

2 - 0

VAN

33'
1 0
Hamid Husni Khalidan
Mål
57'
2 0
Sami Jalal Karchoud
Mål

8 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce