Kevin Yakobs debut for Irak gik langt fra som ønsket.
AGF-midtbanespilleren måtte udgå efter 23 minutter mod Colombia, og nu skriver han selv, at der er tale om en korsbåndsskade.
- Tak for den overvældende støtte, jeg ser og værdsætter jer alle.
- En drøm, der gik i opfyldelse, endte på den værste måde, da jeg desværre fik en korsbåndsskade. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at komme tilbage med Guds nåde, skriver Yakob på Instagram.
AGF har også opdateret på Twitter i kølvandet på skaden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Desværre måtte Kevin udgå af kampen med en skade. Vi ønsker Kevin god bedring og vender tilbage med en update, når truppen er samlet igen efter ferien, skriver klubben.
Midtbanespilleren har i alt scoret fem mål og lavet seks assists i 27 kampe i sæsonen for AGF.
AGF starter sæsonen i Superligaen om lidt mere end en måned, når holdet møder Vejle Boldklub den 23. juli.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
3F Superliga




































