Stor krise: Fodboldledere 'slås' om magten

Mens der er ro på bagsmækken hos Divisionsforeningen, er bredden i dansk fodbold stadig præget af uro, splittelse og mangel på evner til at samarbejde.

En konflikt, der stikker dybt og som har stået på i snart to år.

For er der noget medlemmerne af DBU Breddes bestyrelse er enige om, så er det at være uenige. I flere år har konflikten stået på mellem parterne.

To år, hvor bestyrelsen i DBU Bredde reelt har været handlingslammet. Man har således ikke holdt ét eneste ordinært bestyrelsesmøde, hvor man har været beslutningsdygtig.

Kastede håndklædet
Konflikten blandt lederne i bredden i dansk fodbold stikker så dybt, at man har været tvunget til at oprette et samarbejdsforum, hvor man har indsat Flemming Pedersen fra firmaet Round som facilitator.

Jesper Møller, DBU’s formand, har reelt kastet håndklædet i ringen og opgivet at løse konflikten.

Sidste år forsøgte han sig som fredsmægler på et møde i Aalborg. Udover en økonomiaftale om fordeling af millionerne fra DBU til bredden ikke kommet videre. Og der er foreløbig ikke enighed om ret meget.

Konflikten handler meget om, at de tre mindste lokalunioner – København, Bornholm og Lolland-Falster – har følt, at de tre store – Jylland, Fyn og Sjælland – har kørt dem over i beslutningsprocesserne.

Lørdag samles repræsentanter fra de seks lokalunioner i DBU til et nyt ’krisemøde’, hvor de skal forsøge at finde sammen i håbet om, at de kan finde en samarbejdsform for fremtiden.

De har travlt, fordi håbet er, at de finder en model, hvor de kan blive enige om fremtidens beslutninger til repræsentantskabsmødet i starten af marts.

Foto: Claus Bonnerup.

Dybt uenige om dobbeltmandater

Ifølge bold.dks oplysninger er der blandt bredden i dansk fodbold dybt uenighed om en stramning af reglerne for dobbeltmandater.

Det handler i høj grad om Bent Clausens magtfulde position. Han er i dag næstformand for DBU, formand for DBU Jylland og formand for DBU Bredde.

Altså en mand med rigtig mange kasketter, hvor det kan være svært at vide, hvilke interesser han plejer, når der opstår en konflikt.

For hvem tænker han på, hvis DBU Jylland er i konflikt med resten af lokalunionerne?

Er det hans egen lokalunion i Jylland eller er det alle de andre, som han også er formand for.

Må man optræde med så mange kasketter? Det er ét af stridspunkterne, som fodboldbosserne stadig ikke kan blive enige om.

Konflikterne handler meget om personlige særinteresser for dem, der sidder med om bordet i DBU’s breddebestyrelse.

For man kan heller ikke – ifølge bold.dks oplysninger – blive enige om der skal være en geografisk spredning af kandidater, der skal vælges til DBU’s bestyrelse.

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.

Uro gennem flere år

Der har været uro blandt breddeklubberne gennem flere år. Det startede reelt med, at forslaget om at fusionere bredden i et DBU Øst og DBU Vest blev nedstemt.

DBU København stemte nej til forslaget i 2021, fordi der var massiv modstand mod en centralisering af magten. Hos DBU København ønsker man i højere grad lokalstyring og nærdemokrati.

bold.dk har været i kontakt med flere af de centrale skikkelser, der sidder med om bordet i samarbejdsudvalget, men ingen ønsker at udtale sig til citat.

Bent Clausen, formand for DBU Bredde, har ingen kommentarer før lørdagens møde. I en sms skriver han, at han blot håber på et godt og konstruktivt møde.

Det vigtigste er på plads

DBU’s formand, Jesper Møller, ser ikke de store problemer i de aktuelle stridigheder hos breddens ledere.

- Jeg har været med i 25 år og i størstedelen af den tid har DBU’s bredde-bestyrelsen ikke fungeret optimalt.

- Som jeg sagde sidste år: De skulle til Aalborg for at få lidt frisk luft, så vi kunne lave en økonomiaftale.

- Det gode nu er, at vi har fået en strategi- og en økonomiaftale, som alle bakker op om. Havde vi ikke fået det, ville vi have et problem, siger Jesper Møller og slår fast:

- Men det er korrekt, at der er nogle ting, de er uenige om. Det gælder blandt andet enstemmighed ved afstemninger og andre ting. Men det vigtigste er, at de seks lokalunioner fungerer, påpeger han.