Stor lørdag i vente: Storklubber går i gang
Foto: Adam Warzawa/AFP/Ritzau Scanpix
2021-08-14 06:00:00
Foto: Adam Warzawa/AFP/Ritzau Scanpix

Stor lørdag i vente: Storklubber går i gang

Flere store klubber tager denne lørdag hul på sine sæsoner. Blandt andet skal Manchester United, Liverpool, Chelsea og Real Madrid i aktion. PSG møder desuden Strasbourg.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fredag blev sæsonerne i flere af Europas store ligaer skudt i gang, og lørdag kommer ligaerne så i gang for fulde omdrejninger.

Det giver blandt andet masser af Premier League-kampe denne lørdag, hvor Manchester United åbner sin sæson mod Leeds United, mens Chelsea møder Crystal Palace. Senere lørdag skal Liverpool i aktion mod oprykkerne Norwich.

I La Liga skal Real Madrid spille første kamp i ligaen, når de på udebane møder Deportivo Alaves.

Der er også smæk på Bundesligaen, hvor Dortmund blandt andet møder Jesper Lindstrøms Frankfurt, og i Æresdivisionen venter en spændende kamp, når danskerklubben Nijmegen møder Ajax.

Lørdag spiller PSG også sin første kamp efter tilgangen af Lionel Messi, når Strasbourg venter i Paris. Messi forventes dog ikke at være med.

I Danmark er der også godt gang i rækkerne under 3F Superligaen. I 1. division spilles tre kampe, i 2. division er der seks kampe, og det samme er der i 3. division.

Dagens højdepunkter:
13.00 Hobro-Lyngby
13.30 Manchester United-Leeds
15.00 Fremad Amager-Jammerbugt
15.00 Nykøbing FC-HB Køge
15.30 Union Berlin-Leverkusen
16.00 Chelsea-Crystal Palace
16.00 Leicester-Wolverhampton
18.30 Norwich-Liverpool
18.30 Dortmund-Frankfurt
21.00 PSG-Strasbourg
21.00 Ajax-Nijmegen
22.00 Alaves-Real Madrid

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce