Middelfart må sande, at mandskabet ikke klarede skærene i 2. division, og derfor skal den fynske klub en tur ned i 3. division.
Klubben mister dog en af klubbens store profiler, da 21-årige Matthias Præst skifter til Argja Bóltfelag (AB Argir), der huserer i den bedste færøske række.
Det skriver den færøske klub på sin Facebook-side.
Præst har tidligere været en del af Vejle Boldklub og AC Horsens, og i denne sæson er midtbanespilleren noteret for 31 kampe med fire mål og et oplæg til følge i 2. division for Middelfart.
Den færøske klub skriver ikke hvor lang en kontrakt, som danskeren har fået.
Argja Bóltfelag indtager syvendepladsen i den bedste færøske Betrideildin med 13 point efter 12 kampe, og Præst kan få debut mod 07 Vestur, der har Michael Schjønberg som cheftræner, søndag 19. juni.


Middelfart Boldklub
CampoBet 2. division
AB Argir

































