Bold kunne i fredags fortælle, at FC Midtjylland har budt på Magnus Jensen.
Siden da er snebolden rullet.
Sønderjyske-profilen var ikke længere anfører i mandagens kamp mod OB, fordi han ifølge Bolds oplysninger presser på et skifte til FCM.
Nu bringer Der Nordschleswiger nye detaljer.
Lokalmediet beretter, at Magnus Jensen og FC Midtjylland er enige om en treårig aftale.
Artiklen fortsætter efter billedet

Klubberne skulle dog stadig være et stykke fra hinanden.
Der Nordschleswiger skriver, at Sønderjyske forlanger mellem 11,25 og 15 millioner kroner for deres forsvarsprofil, som de købte i Lyngby Boldklub for et år siden.
Det er noget mere end de 5,5 millioner kroner, som FC Midtjylland ifølge Bolds oplysninger bød i første omgang.
Tiden må vise, om parterne finder hinanden, eller om 29-årige Jensen fortsætter i Sønderjyske, hvor han har kontrakt til sommeren 2029.

Vil gennemtvinge FCM-skifte: Magnus Jensen smider bindet
Hattrick | Afsnit 166Dagens Hattrick starter med FC Midtjyllands interesse i Sønderjyskes Magnus Jensen. Forsvarsspilleren vil også selv skiftet, og mandag havde han således smidt anførerbindet.
Læs mere
FC Midtjylland
Sønderjyske
3F Superliga


































