



PSG indtager førstepladsen, hvilket klubben har til vane at gøre i Ligue 1.
Derfor er det også kun mesterskabet, der er godt nok for den franske storklub.
Vejen til mesterskabet skulle AS Monaco forsøge at forpurre, der fredag aften var gæster på Parc des Princes.
Det var gæsterne fra Monaco, der startede kampen bedst og det gav pote efter 27 minutter.
Monaco erobrede bolden i PSG-straffesparksfeltet, og det udnyttede Monaco-spilleren Maghnes Akliouche, der sparkede bolden i mål til 1-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

PSG forsøgte ivrigt i første halvleg at finde frem til netmaskerne, men hjemmeholdet måtte gå til pause bagud 0-1.
Monaco startede ud som lyn og torden i anden halvleg, da gæsterne efter 55 minutter udbyggede føringen til 2-0.
PSG-spilleren Vitinha snittede bolden, så den røg ned for fødderne af Monaco-spilleren Aleksandr Golovin.
Golovin svigtede ikke og sparkede sikkert Monaco på 2-0.
PSG fik reduceret efter 70 minutter, da Bradley Barcola sendte bolden i mål efter en afretning på en Monaco-spiller.
Monaco skulle ikke bruge mange minutter på at bringe PSG bagud med to igen. Blot to minutter efter PSG-reduceringen sendte Folarin Balogun bolden i nettet og udbyggede føringen til 3-1.
Der kom ikke flere scoringer i opgøret.
Monaco vandt derfor fortjent 3-1 mod PSG.
Efter 80 minutter kom danske Mika Biereth på banen.
PSG topper fortsat Ligue 1, men nederlaget giver Lens på andenpladsen en stor mulighed for at reducere afstande op til PSG til et enkelt point.
Monaco er efter 3-1-sejren på femtepladsen med 40 point.

PSG
Monaco
Ligue 1

































