


Der opstod stor tumult under kampen mellem Chelsea og Nottingham Forest, da James Ward-Prowse trak rødt kort tæt på slutfløjt.
Midtbanespilleren gled og tog bolden med hænderne for at stoppe et lovende Chelsea-angreb - til stor utilfredshed for de blå-blusede.
Enzo Maresca fortæller efter kampen, at han ikke ser et problem i sine spilleres store reaktion på episoden. Faktisk kunne italieneren godt lide det.
- Temperament er noget, vi skal forbedre, men overordnet kan jeg godt lide den måde, holdet kæmper. Jeg kan godt lide den måde, de bliver en enhed ved den slags episoder. Jeg ser intet problem i det.
- Der er helt sikkert ting, som vi kan kontrollere og gøre bedre, uden tvivl, og det er nok en af tingene.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men hvis du spørger mig om holdånden, den måde de kæmper sammen på, den måde de er på og gør ting sammen - så er jeg meget glad, siger Maresca ifølge BBC.
Du kan se højdepunkter fra opgøret i videoen her i artiklen.
Chelsea skal først i aktion igen om 14 dage, hvor de besøger Liverpool på Anfield.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Chelsea
Premier League


























