2024-07-11 19:00:00

Store ændringer: Seks danske U19-profiler bliver hjemme fra EM

Oscar Højlund, Victor Froholdt, Noah Nartey, Clement Bischoff, Conrad Harder og Amin Chiakha udgår alle af U19-landsholdet EM-trup. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U19 - 1. runde

FT

DU1

1 - 2

S19

U19-landsholdet er tvunget til store ændringer i den trup, der snart tager hul på EM. 

Helt præcist er der blevet lavet seks ændringer i den trup, der oprindeligt blev udtaget. 

Oscar Højlund, Victor Froholdt, Noah Nartey, Clement Bischoff, Conrad Harder og Amin Chiakha går alle ud. Tobias Slotsager, Zidan Sertdemir og Adam Daghim havde i forvejen meldt afbud. 

Højlund og co. bliver i stedet erstattet Tristan Andrew, Lasse Flø, Justin Janssen, Oskar Boesen, Mikel Gogorza og Hjalte Bidstrup. 

Grunden til de mange udskiftninger er, at U19-EM ligger udenfor et FIFA-vindue, og derfor er det op til klubberne at bestemme, om spillerne er til rådighed. 

Artiklen fortsætter efter billedet

EM U19 -Store ændringer: Seks danske U19-profiler bliver hjemme fra EM
Foto: Martin Sylvest/Martinsylvest/Ritzau Scanpix

DBU havde naturligvis håbet på, at de kunne stille med så stærkt et hold som muligt. 

- Vi havde håbet på, at alle spillere var tilgængelige, da U19-EM er en vigtig turnering for landsholdet og spillernes udvikling. 

- Når det så er sagt, så har der været en god dialog med klubberne i forhold til at få spillere udtaget. 

- Hvis alle klubber bare var sig selv nærmest, så fik vi ingen potentielle superligaspillere med, men sådan foregår det heldigvis ikke, og det er vi glade for. 

- Morten Eskesen og staben har et kontinuerligt tæt og godt samarbejde med klubberne, siger DBU’s talent- og udviklingschef, Kenneth Heiner-Møller. 

Nu håber Heiner-Møller og co. at få gang i en dialog, hvor man kan diskutere, hvilke problemer planlægningen af turneringen giver landshold som Danmark, der har bunkevis af spillere, der gør sig på diverse førstehold. 

- Problemet opstår, når UEFA placerer et U19-EM uden for FIFA-vinduet, hvor turneringerne kører. 

- Vi vil gerne indgå i en dialog med UEFA om problemet, så vi kan forklare, hvilke udfordringer det giver os, siger talent- og udviklingschefen i en pressemeddelelse. 

Herunder kan du se den trup, der skal repræsentere Danmark i EM-turneringen, der spilles fra den 15.-28. juli i Nordirland. 

U19-truppen: 
Andreas Dithmer, Utrecht
Cornelius Olsson, FC København
Mads Nybo, C.D. Mafra
Ludwig Vraa-Jensen, Brøndby IF 
Frederik Roslyng, AC Horsens
Justin Janssen, FC Nordsjælland
Oskar Boesen, Silkeborg IF
Mads Bomholt, AaB
Mikel Gogorza, FC Midtjylland
Thomas Jørgensen, FC København
Hjalte Bidstrup, FC København
Lasse Flø, Vejle Boldklub
Lucas Høgsberg, FC Nordsjælland
Aske Leth, Silkeborg IF
Villads Schmidt, Bodø/Glimt
Alexander Simmelhack, FC København
Oscar Schwartau, Brøndby IF
Valdemar Byskov, FC Midtjylland
Emil Højlund, FC København
Tristan Andrew, FC København

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U19 - 1. runde

FT

DU1

1 - 2

S19

Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce