2026-02-06 11:00:00

Store FCM-udskiftninger på vej: Bliver vildt og velovervejet

Kristian Bach Bak sætter ord på det kommende transfervindue, der ifølge sportschefen både bliver vildt og velovervejet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Ikast
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BRN

7 - 1

FCM

FC Midtjylland forventer at sælge store profiler til sommer.

På samme tid håber klubben, at man skal forsøge at kvalificere sig til Champions League, hvis Superligaen vindes i foråret.

Det kan blive svært at klare, hvis flere af de bærende kræfter er væk til den tid, og det var noget, som Kristian Bach Bak blev spurgt ind til, da FCM trænede torsdag.

- Man skal huske, at transfervinduet først lukker, når man er kvalificeret til Champions League.

- Hvis det er målet, kan vi i yderste scenarie holde på hele truppen indtil sidste dag, og så skal vi så have det hele klar. Det kommer vi så nok ikke til.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Store FCM-udskiftninger på vej: Bliver vildt og velovervejet
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Vi går allerede på arbejde nu her, og vi kigger på, hvor vi skal forstærke os, og så har vi lavet nogle forlængelser i forhold til stammen på holdet.

- Vi skal lave nogle tidlige handler, og til sidst i vinduet skal vi så se an med Champions League, fordi det kan være, at der er nogle stykker, der har et ønske om at komme afsted, men at det ikke er alle steder, hvor man kan spille Champions League.

- Fodbold rykker sig altid. Vi ved, at vi har nogle samtaler om, at timingen er den rette til sommer, men Midtjylland bevæger sig opad hele tiden.

- Lad os se, hvordan det går i Europa League her i foråret, for det kan blive rigtig sjovt. 

- Vi håber selvfølgelig på en flydende overgang, så vi kan have en trup, der er lige så stærk, men vi er godt klar over, at sommervinduet bliver en travl tid for os alle, lyder det fra sportschefen.

Hvor vildt bliver det?

- Det bliver forhåbentligt rigtig vildt, men også rigtig velovervejet, så vi ikke går ud og gør noget, der ikke passer ind i vores strategi.

- Det er i forhold til den her blanding af erfaring og unge spillere fra vores egen uddannelse og de store talenter som Osorio og Castillo, der er handlet for penge.

- Det skal være det rette mix, så vi ikke går på kompromis med det, som vi gerne vil som klub, siger Bach Bak.

Podcast Cover

Neestrups bøn hørt: Godt for Superligaen

Hattrick | Afsnit 167

Dagens Hattrick starter med Mohamed Salahs skifte til Trabzonspor. Egypteren bliver den helt store stjerne i Süper Lig, hvor han skal danne makkerpar med Aral Simsir. 

Læs mere
-12:11

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BRN

7 - 1

FCM

Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce