2025-05-30 21:13:56

Storkamp i vente: Danmark nedlagde Wales

Det danske kvindelandshold spillede en glimrende kamp mod Wales, men mange brændte chancer gjorde, at sejren ikke blev større end 1-0. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 5. runde

FT

DAN

1 - 0

WAL

48'
10
Pernille Harder
Mål

Danmarks kvindelandshold havde brug for en sejr, da Wales fredag aften havde taget turen til Odense for at dyste i Nations League. 

Kampen startede noget hakkende og var indledningsvis afbrudt af to skader til de britiske gæster - unge Mayzee Davies kom ud for et solouheld efter blot to minutter og måtte lade sig udskifte, ligesom keeper Olivia Clark også var i græsset. 

Da spillet så for alvor kom i gang, stod der Danmark på det hele.

Dansk dominans
Allerede inden uret i Odense havde rundet de første otte minutter, stod det rødhvide hjemmehold noteret for hele seks hjørnespark, og det var også ét af disse, der stod bag opgørets første store chance. 

Ved en kort variant fik Emma Snerle bolden for fødderne, hvorefter hun sendte et strålende indlæg ind i panden på Pernille Harder, der fik testet overlæggeren. 

Tvye minutter inde fik Wales så endelig meldt sig på banen, og her troede mange nok, at gæsterne faktisk havde fundet en scoring. 

Artiklen fortsætter efter billedet

UEFA Nations League A -Storkamp i vente: Danmark nedlagde Wales
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Jessica Fishlock fik skrabet bolden mod mål, og i første ombæring lignede det faktisk, at den havde krydset mållinjen. 

Fløjten hos dommer Catarina Campos forblev dog tavs. 

Første halvleg blev rundet af med to meget store chancer til danskerne - først sparkede Amalie Vangsgaard langt over, hvorefter Pernille Harder fik en afslutning blokeret omkring straffesparkspletten. 

Wales holdt dog stand til efter pausen, hvor den så heller ikke gik længere. 

Pernille Harder fik nemlig bragt Danmark i front efter færre end to minutter af anden halvleg, hvor Bayern-stjernen tog en vaskeægte solotur ned gennem et yderst passivt walisisk forsvar, der bare måtte se til, da Harder trillede 1-0-scoringen i rusen.

Manglende skarphed i begge ender
Trods gode muligheder til Cornelia Kramer og Amalie Vangsgaard lykkedes det ikke danskerne at finde en fordobling, og det medførte et walisisk pres mod kampens slutning.

De gæstende briter kom dog aldrig helt tæt på en udligning, og så kunne publikum på Nature Energy Park gå glade hjem.

Nu venter så en gruppefinale fra Danmarks pulje i Nations League, når Sverige er modstanderen i sidste runde - kan Danmark vinde mod naboerne, går man videre til slutspillet om at vinde hele turneringen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 5. runde

FT

DAN

1 - 0

WAL

48'
10
Pernille Harder
Mål
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce