




Torsdag var der drama for alle pengene.
Tottenham tog på hjemmebane imod Crystal Palace, og værterne skulle bruge tre point, hvis de skulle undgå at tage yderligere del af nedrykningskampen.
Efter 29 minutter havde Crystal Palace bolden i nettet, men scoringen blev annulleret for offside i opspillet, og derfor slap Tottenham med skrækken.
I det 34. minut bragte Tottenham sig overraskende foran, da Dominic Solanke sendte bolden i kassen.
Kortvarigt lignede det, at Tottenham havde fået tro på tingene, men det viste sig hurtigt at være forkert.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tre minutter efter 1-0-scoringen trak Tottenham-forsvarsspilleren Micky van de Ven i håndbremsen og forhindrede en oplagt scoringsmulighed i feltet.
Dommer Andy Madley pegede på pletten og udviste i samme ongang den hollandske forsvarsspiller.
Straffesparket tog Ismaila Sarr sig sikkert af, da han sendte bolden i mål til stillingen 1-1.
Udligningen gav Crystal Palace tro på tingene og herfra gik det hurtigt.
I starten af den otte minutters lange tillægstid bragte Crystal Palace sig i front, da norske Jørgen Strand Larsen sparkede bolden i fjerneste hjørne.
Crystal Palace havde ingen planer om at gå til pause foran med et mål. De ville nemlig havde mere.
I tillægstidens syvende minut sendte Crystal Palace-angriberen Ismaila Sarr bolden i nettet til 3-1 efter en perfekt slået aflevering af Adam Wharton.
Tottenham forsøgte i anden halvleg at levere den store overraskelse.
Hjemmeholdet havde flere perioder, hvor de truede Crystal Palace-målet, men det lykkedes ikke at få bolden i nettet.
Derfor begynder det for alvor at se sort ud for Tottenham i bunden af Premier League.
1-3-nederlaget gør, at Tottenham fortsat indtager 16. pladsen i Premier League med 29 point efter 29 kampe.
Crystal Palace kan omvendt glæde sig over at rykke op på en aktuel 13. plads med 38 point.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere
Tottenham
Crystal Palace
Premier League

























