2023-08-12 15:44:03

Stort slagsmål på stadion forsinker Ligue 2-kamp

Kampen mellem Rodez og St Etienne i den næstbedste franske række er blevet forsinket med mere end en halv time efter et stort slagsmål er brudt ud mellem St Etiennes fans.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 2 - 2. runde

FT

ROD

2 - 1

ETI

Tilskueruroligheder i fransk fodbold har desværre ikke været et særsyn de seneste år.

I en af de afgørende kampe i Ligue 2 sidste sæson løb en Bordeaux-fan ind og skubbede Rodez-spilleren Lucas Buades, så han pådrog sig en hjernerystelse.

I maj sidste år trak det ligeledes overskrifter, da tilhængere af St Etienne i vrede over nedrykning stormede banen og angreb egne spillere på beskæmmende vis.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ligue 2 -Stort slagsmål på stadion forsinker Ligue 2-kamp
Foto: Emmanuel Foudrot/Reuters/Ritzau Scanpix

Nu er Rodez og St Etienne igen med i overskrifterne i Frankrig, da de to holds kamp, som skulle være startet klokken 15´, er udskudt.

Det skyldes ifølge flere franske medier - heriblandt andre Get French Football News - at der er udbrudt et stort slagsmål indbyrdes blandt de medrejsende St Etienne-tilhængere.

Det er endnu uvist, om kampen overhovedet bliver spillet.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 2 - 2. runde

FT

ROD

2 - 1

ETI

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce