










Jens Stryger Larsen og Trabzonspor stødte torsdag aften ind i AS Monaco fra Frankrig på udebane i Europa League, og det skulle vise sig at blive en oplevelse voldsomt op ad bakke.
Efter bare ti minutter fik gæsternes Maxi Gomez nemlig direkte rødt kort for et spark ud efter en Monaco-spiller, og det udnyttede hjemmeholdet på effektiv vis.
Først scorede Wissam Ben Yedder til 1-0 efter et kvarters spil fra et flot aflæg af Breel Embolo, og inden pausen scorede Ben Yedder også til 2-0 på straffespark.
Efter pausen lukkede og slukkede Axel Disasi så reelt opgøret efter et hovedstødsmål på et hjørnespark, så da Anastosios Bakasetas reducerede med tyve minutter igen på et fladt skud fra kanten af feltet, var det ren kosmetik.
Artiklen fortsætter efter billedet

Trabzonspor tabte med 3-1 og har noget hårdt arbejde foran sig, hvis de vil videre fra puljen.
I samme gruppe slog Røde Stjerne på hjemmebane Ferencvaros med overbevisende 4-1, hvilket åbner gruppen helt og igen.
Ferencvaros fører således fortsat med seks point sammen med Monaco, der skriver sig for samme pointtotal, mens Røde Stjerne og Trabzonspor har tre point hver.
Andetsteds vandt Nice 1-0 over Slovacko i Conference League uden Kasper Schmeichel eller Mads Bech Sørensen på banen i løbet af kampen.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar