Onsdag er første dag, Daniel Sturridge træner med hos RCD Mallorca, efter klubben tirsdag meddelte, at den 31-årige angriber ville deltage i klubbens sæsonopstart.
De seneste 12 måneder har Sturridge efter eget udsagn holdt formen ved lige med intens træning 'dag ind, dag ud'.
Nu sætter den tidligere engelske landsholdsspiller selv ord på det mulige comeback til topfodbold, som er kommet lidt ud af det blå.
- Jeg er besat af at være bedre, end jeg var før, siger Sturridge ifølge Marca til Jake Humphrey i hans High Performance podcast.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg træner så intenst, at mine præstationer er bedre, end de var for otte år siden. Jeg er bedre, end jeg var dengang. Jeg er ældre, har mere viden og min krop er i god form. I forhold til min fysiske form troede jeg ikke, det var muligt at gøre de ting, som jeg gør nu. Jeg beviser, at det er muligt, og jeg er stolt af det.
Der er fortsat ingen melding om, hvorvidt der kommer en formel aftale i stand mellem Mallorca og Sturridge, som har været uden klub siden marts 2020.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Mallorca
La Liga
































