2025-05-24 22:00:47

Stuttgart moste favoritdræbere i tysk pokalfinale

VfB Stuttgart levede op til favoritværdigheden og vandt den tyske pokalfinale med 4-2 over Arminia Bielefeld. En sejr, der blev grundlagt før pausen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

DFB Pokal - Final. runde

FT

BIE

2 - 4

STU

15'
01
Nick Woltemade
Mål
22'
02
Enzo Millot
Mål
28'
03
Deniz Undav
Mål
66'
04
Enzo Millot
Mål
82'
14
Julian Kania
Mål
85'
24
Josha Vagnoman
Selvmål

Favoritdræberne Bielefeld fra 3. Bundesliga skulle forsøge at fuldende miraklet i DFB Pokal-finalen mod VfB Stuttgart.

Bænken på Det Olympiske Stadion i Berlin var fyldt godt op med danskere, for hos Bielefeld sad Joel Felix og hos Stuttgart var både Jacob Bruun Larsen og Nicolas Nartey blandt reserverne.

Bielefeld var tæt på en drømmestart efter lidt mere end ti minutter, hvor Noah Bazee sendte en enorm mulighed på overliggeren.

Det blev straffet prompte i den anden ende, hvor Nick Woltemade blev stukket igennem og iskoldt sendte Stuttgart i spidsen kort efter.

Der var generelt problemer i Bielefelds bagerste geled. To Bielefeld-forsvarere løb i vejen for hinanden på midten og efterlod Stuttgart med en friløber to mod en.

De udspillede sikkert Bielefelds keeper, så Enzo Millot kunne sparke favoritterne komfortabelt i front midtvejs i første halvleg.

Artiklen fortsætter efter billedet

DFB Pokal -Stuttgart moste favoritdræbere i tysk pokalfinale
Foto: Odd Andersen/AFP/Ritzau Scanpix

Forsvaret var igen splittet til atomer, da Deniz Undav scorede Stuttgarts tredje mål på 13 minutter og endegyldigt punkterede finalen inden der var gået en halv time.

Bielefeld satte danske Joel Felix på banen efter en time for at tætne den ustabile defensiv, men heller ikke han kunne gøre noget.

Efter 66 minutter blev en sløj aflevering med retning mod danskeren opsnappet, og så sparkede Milot bolden i det lange hjørne.

I de sidste ti minutter begyndte Bielefeld pludselig at røre på sig. Indskifteren Julian Kania reducerede efter få minutter på banen, inden Stuttgarts Josha Vangoman sendte bolden i eget net til 4-2.

Det var dog for sent for Bielefeld, og de kunne ikke forhindre Stuttgarts første pokaltriumf i 28 år, den fjerde i klubbens historie.

Nartey var med til at spille sejren hjem i de sidste tre minutter.


 

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

DFB Pokal - Final. runde

FT

BIE

2 - 4

STU

15'
01
Nick Woltemade
Mål
22'
02
Enzo Millot
Mål
28'
03
Deniz Undav
Mål
66'
04
Enzo Millot
Mål
82'
14
Julian Kania
Mål
85'
24
Josha Vagnoman
Selvmål
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce