Stuttgart kunne næsten ikke have bedt om en bedre start på sæsonen, da de indledte Bundesligaen med at sætte oprykkerne fra Greuther Fürth på plads med hele 5-1.
Ved stillingen 4-0 valgte Stuttgart at smide den kun 17-årige Mohamed Sankoh i aktion, men det blev en meget kort fornøjelse. Efter fire minutter på banen stødte han nemlig uheldigt sammen med Fürths målmand, og det gik udover Sankohs knæ.
Nu er meldingen så kommet, og det er ikke gode nyheder for Stuttgart. Sankoh skal gennem en knæoperation, da ledbåndet er blevet revet over.
- Desværre har de detaljerede undersøgelser bekræftet den oprindelige frygt. Det er et stort slag for os alle, især for Mo Sankoh.
- Mo havde en god forberedelse og var generelt godt på vej. Nu har han en vanskelig tid foran sig, og vi vil støtte ham på enhver måde, vi kan, udtaler Stuttgart-direktør Sven Mislintat til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 17-årige hollænder har været i Stuttgart siden 2020, hvor han kom til fra Stokes U18-mandskab.
— VfB Stuttgart (@VfB) August 15, 2021

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Stuttgart
Bundesliga

































