




Bochum er Bundesligaens prygelknabe og indtil sidste uge, hvor Frankfurt løb ind i et 0-3-nederlag til holdet, var de uden sejr i rækken.
Lørdag skulle holdet forbi Stuttgart til et vaskeægte bundbrag mod sydtyskerne, som med fem point fra fem uafgjorte kun gik ind til kampen med et marginalt bedre udgangspunkt end Bochums fire af slagsen.
Det var imidlertid værterne, som kom bedst fra start i bundbraget.
Præcis to minutter var der spillet, før Silas blev nedlagt i feltet af Danilo Soares, og det betød at Bochum indkasserede sæsonens syvende straffespark i ti kampe.
Silas stod selv for at omsætte chancen til mål, og det gjorde han uden problemer, selvom Manuel Riemann valgte den rette side.
Artiklen fortsætter efter billedet

Altså stod der 1-0 efter tre minutter, og det skulle også blive til 2-0 20 minutter senere.
Denne gang var det med Silas I oplæggerens rolle, da han fandt Naouirou Ahamada med en frispilning i feltet, hvor den unge franskmand tog et par gode berøringer og udplacerede Riemann, som kort forinden havde været langt ude af målet.
Bochum havde dog ikke glemt alle sidste weekends gode takter, og efter en halv times spil kom bundproppen på tavlen.
Et indlæg fra Kevin Stoger blev kun fodpareret af Florian Müller, og så kunne Simon Zoller omsætte chancen til en 1-2-reducering.
Den 2-1-stilling holdt til pausen.
Stuttgart satte trumf på
Efter pausen kom Stuttgart bedst ud i bundbraget, og det satte en storspillende Silas en tyk streg under.
Den congolesiske angriber blev fundet med en tværpasning fra Borna Sosa, som Luca Pfeiffer missede, og her tog han en enkelt berøring, før han hamrede bolden fladt i kassen til 3-1.
4-1 skulle det også blive til for Stuttgart, da Wataru Endo fandt en nedfaldsbold, efter Bochum bagkæden koksede grelt på en standardsituation, hvor de ikke fik afværget situationen.
Altså fortsatte Stuttgart deres lovende takter, og med et kvarter igen fik Nikolas Nartey lov at komme ind og tage del i festlighederne.
Her kunne han se holdkammeraten Pfeiffer brænde en stor chance I det lille felt med fem minutter igen, men mål blev det ikke til flere af.
Derfor sluttede bundbraget med en sikker sejr til sydtyskerne, mens nervøsiteten må begynde at melde sig hos Bochums fans.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Stuttgart
Bochum
Bundesliga























