2024-05-02 19:57:46

Su, Su, Superliga: Sønderjyske sejrede sig til oprykning

Sønderjyske spillede sig torsdag aften tilbage i Superligaen med en 2-1-sejr over FC Fredericia foran et euforisk hjemmepublikum på Sydbank Park. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Sydbank Park
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 28. runde

FT

SØN

2 - 1

FCF

27'
10
Kristall Mani Ingason
Mål
31'
11
Sofus Berger
Mål
83'
21
Søren Andreasen
Mål

Su, Su, Superliga!

Sønderjyske er tilbage i landets bedste fodboldrække, efter at holdet torsdag aften slog FC Fredericia med 2-1. 

Thomas Nørgaards tropper skulle blot bruge et enkelt point for at sikre oprykningen, men fra opgørets start stod det klart, at hjemmeholdet var kommet for at give tilskuerne på det næsten udsolgte Sydbank Park noget at juble over.

Sønderjyske satte sig tungt på spillet og skabte flere lovende chancer, men en velspillende Mattias Lamhauge holdt gæsternes bur rent.

Midtvejs i første halvleg begyndte det for alvor at spidse til i FC Fredericias ende. José Gallegos havde blandt andet en stor chance, som blot var en flot fodparade fra at gå i mål.

I det 27. minut kom forløsningen for Sønderjyske, da angriberen Kristall Ingason var først over en nedfaldsbold, som han bragede op i net-taget. 1-0-scoringen udløste euforisk jubel på stadion, hvor det for alvor begyndte at dufte af Superliga.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Su, Su, Superliga: Sønderjyske sejrede sig til oprykning
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Den festlige stemning led dog et alvorligt knæk blot fire minutter efter. For her bragte offensivspilleren Sofus Berger FC Fredericia på 1-1 med et smukt langskud.

Sønderjyske fik kort efter en god mulighed for at tage føringen på ny, da holdet fik tildelt et indirekte frispark i gæsternes felt, fordi Mattias Lamhauge samlede bolden op i hænderne i en situation, hvor dommerens vurdering var, at den kom fra en medspiller.

Midtstopperen Maxime Soulas blev sat til at hamre bolden i mål for hjemmeholdet, men franskmandens afslutning gik langt over mål.

Stillingen ved pausefløjt var således 1-1.

Nervøst
I anden halvleg blev spillet mere nervøst fra Sønderjyskes side. Det blev i hvert fald mere og mere tydeligt, at holdet var klar over, at det ene point var nok til at køre oprykningen i hus.

Opgøret foregik således mere på FC Fredericias præmisser. I flere perioder formåede gæsterne at presse Sønderjyske langt ned på egen banehalvdel, og det blev da også til flere chancer.

Eksempelvis havde Sofus Berger et udmærket riv på kassen i det 55. minut. Nicolai Flø i Sønderjyske-målet tog sig dog sikkert af skuddet.

I den modsatte ende kom Sønderjyske også til en smule i løbet af anden halvleg. 

Indskifter slog til
Indskiftede Tobias Klysner fik en kæmpe mulighed med godt et kvarter tilbage af den ordinære spilletid, men offensivspilleren missede på det skammeligste. 

Det gjorde Søren Andreasen, der også kom ind fra bænken, til gengæld ikke. 

Den 28-årige angriber skulle kun bruge ti minutter på banen, før han sendte tilskuerne på Sydbank Park i ekstase. 

For i det 84. minut fandt han vej til netmaskerne, hvor han var først over en løs bold, som han fik sparket i mål. 

Stillingen forblev ved 2-1 til slutfløjt trods et massivt pres fra FC Fredericia. 

Oprykning er en realitet 
Resultatet betyder, at Sønderjyske rent matematisk ikke længere kan slutte uden for top-2 i NordicBet Ligaen, selv om der stadig resterer fire spillerunder.

Holdet kan dermed sætte gang i Superliga-forberedelserne allerede nu.

Sønderjyske ligger aktuelt på førstepladsen i NordicBet Ligaen med 60 point efter 28 kampe. 

I de sidste fire kampe skal holdet møde AaB, Vendsyssel, Hobro og Kolding. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 28. runde

FT

SØN

2 - 1

FCF

27'
10
Kristall Mani Ingason
Mål
31'
11
Sofus Berger
Mål
83'
21
Søren Andreasen
Mål
Annonce

21 kommentarer

Se kommentarer
Annonce