Luis Suarez kan være tæt på et karrierestop.
Et brasiliansk medie skrev forleden, at Luis Suarez var tæt på at stoppe karrieren, da han døjer utroligt meget med smerter i knæet.
Der kan i den grad være noget om snakken, for nu fortæller Gremios præsident, som er den klub hvor Suarez spiller, at han dagligt modtager indsprøjtninger.
- Han har brug for mange indsprøjtninger og en masse medicin, som han får næsten dagligt.
- Han er ved at nå sin grænse, men vi ved ikke, hvor grænsen er, eller hvornår han spiller sin sidste kamp.
- Han er på et tidspunkt nødt til at få en knæprotese, for det er mere seriøst, fortæller Gremio-bossen ifølge AP.
Suarez skiftede til Gremio i januar, efter han var en tur tilbage i den uruguayanske klub Nacional.


Gremio




































