2026-01-14 15:00:00

Sune Smith er rolig: FCK handler ikke i affekt

Interne udfordringer holder FC Københavns sportsdirektør vågen om natten, men med ejerkredsens opbakning har Sune Smith-Nielsen holdt fast i kontinuiteten.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kun med Bold+

Bold i Marbella

Sune Smith-Nielsen styrter ud mod pressen efter årets sidste fodboldkamp i Parken. 

Vred og - som han selv formulerer det - ‘pisseirriteret’, stiller FC Københavns sportsdirektør stik mod planen op foran medierne for at forsvare sig selv, sin klub og ikke mindst sin cheftræner. 

- Nu er jeg her! Og nu skal I satanedme ikke misforstå noget. 

De ord og det øjeblik blev et symbol på det voldsomme eksterne pres, som har fulgt FC København gennem et efterår, der endte noget nær katastrofalt.

En måned senere sidder Sune Smith-Nielsen i langt mere rolige omgivelser i den spanske varme. 

Han fortryder ikke den opbakning, han kom med, men erkender, at det var et irriterende interview og et udbrud, som han gerne havde været foruden. 

For i virkeligheden er det ikke de kritiske røster blandt fans, eksperter og medier, der forstyrrer sportsdirektørens nattesøvn.

Det er noget helt andet.