2024-02-02 09:00:00

Superliga-topscorer på sulteløn

Alexander Lind er formentlig den topscorer i Superligaen, der historisk har optrådt på den dårligste kontrakt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

The Atlantic Cup - 1. runde

FT

GÖT

2 - 3

SIF

Han har scoret mål på samlebånd i Superligaen og deler efterårets topscorerpris med Brøndbys Nicolai Vallys.

Ti mål har Alexander Lind banket i kassen for Silkeborg, som har betydet, at Kent Nielsens tropper ligger solidt i forhold til at spille sig til en top-seks-placering.

Men Alexander Lind topper på ingen måder klubbens lønhierarki.

For han er i sandhed Superliga-topscorer på sulteløn.

Som Bold forstår det, tjener Alexander Lind beskedne 29.000 kr. om måneden i Silkeborg.

Det er lidt over kravet for mindstelønnen for professionelle fodboldspillere, som ligger på 23.961 kr. om måneden.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Superliga-topscorer på sulteløn
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Alexander Lind underskrev en ny Silkeborg-aftale i foråret 2021, da han blot var 18 år. Her blev aftalen forlænget til udgangen af 2025.

På det tidspunkt havde han ingen status i klubben og været gennem et langt skadesforløb af mere end ét års varighed. Han var et ungt talent, der havde spillet i klubben siden 2016 efter skiftet fra Hørning.

Et talent med stort potentiale, der på det tidspunkt langtfra var forløst.

Men på det tidspunkt var der ingen sikkerhed for, han ville slå til. Således var der før denne sæson faktisk overvejelser om, at han måske skulle udlejes.

Det blev han ikke. Kent Nielsen troede på ham og gav ham chancen.

Siden kvitterede Lind for tilliden med vitale scoringer for Silkeborg.

Ingen tilbud om større kontrakt
I flere klubber tilbydes spillere, der får et gigantisk gennembrud ofte en ny, forbedret aftale.

I mange tilfælde sker det hurtigt, men det er endnu ikke sket i tilfældet Alexander Lind, som altså stadig er på den ’gamle’ kontrakt fra foråret 2021.

På nuværende tidspunkt afspejler Alexander Linds løn slet ikke den sportslige værdi, han har for Silkeborg, da det i høj grad er hans fortjeneste, at klubben er tæt på top-seks-slutspillet og i pokalsemifinalen.

Med blot 29.000 kr. om måneden tilhører Alexander Lind den nederste del af lønhierarkiet i Silkeborg, der i forvejen ikke er berømte for at være en af de klubber, der jonglerer med det største spillerbudget.

Alexander Lind er historisk den fjerdeyngste debutant for Silkeborg i Superligaen.

Han debuterede i en alder af 17 år og 171 dage i Superligaen. Han er kun overgået af Robert Skov, Jeppe Okkels og Kenni Sommer.

Bold har været i kontakt med både Silkeborg og Alexander Lind. De har ingen kommentarer til oplysningerne.

Hvis du er interesseret i at læse mere om Superligaens lønninger, har Bold samlet det helt store overblik her

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

The Atlantic Cup - 1. runde

FT

GÖT

2 - 3

SIF

Annonce

25 kommentarer

Se kommentarer
Annonce