Det taktiske og spillemæssige niveau i 3F Superligaen imponerer Bo Svensson.
Efter lidt over en måned i spidsen for FC København med seks kampe under bæltet har den 46-årige cheftræner erfaret, at ligaen på flere områder adskiller sig fra Bundesligaen.
Det fortæller han, da Bold spørger ind til erfaringerne fra den første tid i Danmarks bedste fodboldrække.
- Jeg gjorde mig mine iagttagelser om rækken, inden jeg kom ind, og så har jeg kunnet mærke nogle ting, fremfor alt omkring spillet, som er iøjnefaldende og anderledes, i forhold til den liga jeg kom fra, indleder Bo Svensson.
Han henviser til, at det særligt er i spillet med bolden samt de taktiske dispositioner, at forskellene er mærkbare.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det tekniske og taktiske niveau er højt. Alle hold prøver at spille, og det er lidt mindre fysisk end Bundesligaen, hvor det var mere duel- og omstillingspræget, siger FCK-træneren.
Svensson er især imponeret over, at der selv i bunden af Superligaen hersker en kompromisløs tilgang til at bygge spillet op fra bagerste geled.
- I Danmark er der flere hold, der forsøger at spille. Selv de hold, der ligger i den tunge ende af rækken, prøver virkelig at spille og løbe risiko i deres opspil - og lykkes også ofte med det. Det er anderledes, end jeg har været vant til, siger Svensson.
FCK har tre kampe tilbage i sæsonen.
Først gælder det Silkeborg på søndag, dernæst FC Midtjylland i pokalfinalen, og til sidst venter Randers FC i sæsonfinalen hjemme i Parken.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
FC København
3F Superliga



































