Sven-Göran Eriksson er tilbage i svensk fodbold.
Den mangeårige fodboldtræner er blevet ansat som sportsdirektør i Karlstad, der har sin daglige gang i landets tredjebedste fodboldrække.
Karlstad har tirsdag præsenteret ansættelsen af Eriksson på et pressemøde, hvor klubben også har offentliggjort Albert Bunjaki som holdets nye cheftræner.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sven-Göran Eriksson - også kaldet Svennis - har senest arbejdet som landstræner for Filippinerne i perioden fra oktober 2018 frem til slutningen af januar 2019.
74-årige Svennis har ikke arbejdet i svensk fodbold siden juni 1982, hvor han forlod jobbet som cheftræner i IFK Göteborg.