Tidligere på dagen blev Kamil Wilczek præsenteret i Brøndby, og nu er endnu en spiller så klar for de blå-gule. Den 18-årige angriber Gustaf Nilsson tiltræder i Brøndby til sommer.
Nilsson, der spiller i Falkenberg, kommer til klubben på en fireårig aftale.
- Gustaf er en fantastisk spændende spiller, som vi glæder os til at arbejde med. Han har trods sine kun 18 år allerede bevist sit værd i den øverste, svenske række, hvor han som fast mand for Falkenbergs FF scorede seks mål i efteråret, og han er ligeledes allerede inde over det svenske U-21 landshold, siger sportschef Troels Bech til klubbens hjemmeside.
- Gustaf er atletisk og usædvanligt adræt af en høj spiller at være, og så er han hurtig med fødderne. Men lige så vigtigt, så er han utrolig sulten efter at lære endnu mere og udvikle sit spil, og derfor er den 4-årige kontrakt også et udtryk for, at vi tænker langsigtet, da han er en spiller, som har et udviklingspotentiale til at gå hen og blive en profil.
Nilsson var ifølge svenske medier også jagtet af IFK Göteborg og Malmø.


Brøndby IF
Falkenbergs FF
3F Superliga
Allsvenskan





























