2026-04-10 17:05:13

Svensson lavede om: Andet er mærkeligt for mig

Bo Svensson kræver samme minutiøse forberedelse på kampdagen som i dagligdagen, og derfor var FC København-spillerne samlet mange timer før kickoff mod Silkeborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på 10'eren
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 26. runde

FT

RAN

1 - 2

FCK

Øjenkontakt, strikse mødetider og en klar konsekvens, hvis man ikke følger de få, simple regler.

Bo Svensson har kun været cheftræner for FC København i 11 dage, men allerede nu er forandringerne tydelige.

Den nye kaptajn på skibet vil have truppen til at fungere som en enhed - og så skal de værne om det, der hedder kultur.

Derfor lægger cheftræneren vægt på ting som øjenkontakt, at hilse på hinanden og at møde til tiden. Kommer man eksempelvis for sent, får man ikke lov til at træne med holdet, men må træne for sig selv.

Forud for 7-0-sejren over Silkeborg var kampdagen også blevet lavet om.

I stedet for blot at møde op i Parken halvanden time før kampstart var truppen allerede samlet tidligere på dagen, hvor de fra Parken kørte i samlet flok til et hotel, inden de senere vendte retur.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Svensson lavede om: Andet er mærkeligt for mig
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det skal jo hænge sammen. Vi gør os minutiøse tanker om, hvad vi gør i den daglige træning. Hvad skal vi spise, hvilke træningsøvelser og så videre.

Så ville det være mærkeligt, hvis vi på ugens vigtigste dag (kampdagen, red.) mødes 90 minutter før, lyder ordene fra Bo Svensson, da Bold spørger cheftræneren til den nye rutine.

Mærkelig sammensætning
På den måde skabes der en særlig følelse af sammenhold, hvor man i timerne op til kampen kan vende de sidste taktiske budskaber.

Derudover spiser truppen også sammen, inden der senere fløjtes op.

- Vi gør os en masse tanker om holdet og om at være en enhed, og så skulle vi komme dryssende ind hver for sig? Det er en mærkelig sammensætning for mig.

- Dagligdagene og ugens højdepunkt skal hænge sammen. Det er derfor, at den beslutning er blevet taget. Det hører med til et professionelt setup, at det ser sådan ud.

Hvordan har spillerne taget imod det?

- Jeg har selvfølgelig haft et ønske om det, men jeg har også haft snakke med spillerne om det og italesat, hvorfor jeg synes, det er vigtigt.

- De var fuldt indforstået med det - det var i hvert fald det, de sagde, haha, siger Svensson og griner. 

246681
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Vi har brug for det
Mohamed Elyounoussi er en af dem, der er meget begejstret for det tiltag, der blev foretaget forud for Bo Svenssons første kamp i spidsen for FC København.

- Det er jeg stor fortaler for. Der er jo også nogen, som bor alene, og som måske ikke er de bedste til at lave mad. Så ved vi ikke, om de spiser den rigtige mad op til kamp.

- Jeg har selv tre børn, så min kone har ofte taget ud af huset med dem, så jeg kan slappe af. Vi er i forskellige situationer, så at vi mødes tidligere på kampdagen og får spist, snakket sammen og får sovet, gør, at man kan gå i kampmode tidligere.

- Det er bare noget andet end at sætte sig ind i bilen og ankomme halvanden time før kamp, inden du pludselig skal til at præstere. Det er virkelig noget, vi har brug for, og jeg håber, at det fortsætter.

Også Mads Emil Madsen mærker forandringerne under Bo Svensson.

Podcast Cover

Stilstand i toppen - drama i bunden

Hattrick | Afsnit 69

Der var masser af drama i Superligaen i weekenden - guldduellen endte uden vinder, mens nedrykningskampen for alvor er blevet blæst op igen.

Læs mere
-21:58

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 26. runde

FT

RAN

1 - 2

FCK

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce