Det har ikke kørt fuldstændig på skinner for FC København i de første kampe af sæsonen.
Alligevel har løverne slidt sig til en sejr mod Lyngby i Superliga-premieren og senest spillet sig videre i Conference League-kvalifikationen efter en hård kamp mod Polissya.
Nu handler det om at bygge videre forud for søndagens opgør mod Silkeborg.
Det siger cheftræner Bo Svensson til klubbens hjemmeside.
- Når kampene spidser til, handler det i sidste ende om den mentalitet og det sammenhold, vi udviser på banen. Spillerne stod virkelig sammen, da det gjaldt, og hjalp hinanden igennem de svære perioder. Den indstilling er nøglen for os i hele denne periode.
Artiklen fortsætter efter billedet

For selvom spillet ikke sidder lige i skabet, skal andre dyder være med til at skaffe sejrene.'
- Vores opgave i denne fase af sæsonen er helt entydig: Vi skal levere de nødvendige resultater for at gå videre i Europa, og samtidig skal vi ud og sikre os tre point hver gang i 3F Superliga. Det kræver dyb koncentration og en stærk holdindsats hver tredje eller fjerde dag, understreger Svensson.
Opgøret mellem Silkeborg og FC København fløjtes i gang på Jysk Park søndag klokken 18.00.

Dansk oprejsning i Europa
Hattrick | Afsnit 164Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.
Læs mere
FC København
3F Superliga





























